Praktiske informationer
Indmeldelse
Hvis du ønsker at indskrive dit barn i Børnehave eller Skole, skal du udfylde en indskrivningsblanket. Den finder du nederst på siden med elevoptag. Du kan kontakte os direkte på tlf. 60 40 59 00, eller henvende dig personligt på skolens kontor.
Indskrivning eller opskrivning på venteliste koster 500,- kr. og er først gældende når beløbet er indbetalt.
Ved skift til Spjellerup Friskole midt i et skoleforløb har vi altid en gensidig prøveuge. Det gør vi for, at alle skal føle sig sikre på at skolestart på Spjellerup Friskole er det rigtige valg. Efter en uge vurderer vi sammen, om Friskolens tilbud passer til netop jeres barn.
Ved skolestart indbetales depositum svarende til en måneds skolepenge.
Ønsker du at udmelde dit barn fra friskolen / fribørnehaven / SFO eller klub skal det ske skriftligt. Blanket findes under elevoptag.
Dørene til skolen åbner kl. 8.00. Hvis dit barn opholder sig på skolen før kl.8.00 skal barnet tilmeldes morgen SFO.
